FitOne - Fitness & Sundhed til mænd > Sundhed > Mere motion og flere penge? Tag elcyklen!

Mere motion og flere penge? Tag elcyklen!

Elcyklen er også for aktive mennesker

De fleste forestiller sig, at en elcykel primært er for ældre og fysisk udfordrede mennesker. Du bør dog ikke kun betragte elcyklen som et hjælpemiddel. Det er faktisk et transportmiddel for alle. Flere tror også at en elcykel nærmest kører af sig selv. Igen tager de fejl. En stor del af de der investerer i en elcykel, ender ofte med at bruge elcyklen langt mere end den konventionelle cykel. Ikke nok med at elcyklen bruges hyppigere, men der køres også ofte længere ture. Alt efter hvilket niveau man befinder sig på, så kan graden af hjælp fra motoren varieres. De færreste bryder sig om at møde på jobbet gennemblødt af sved. Så giver det god mening at få maksimal hjælp fra motoren. Derimod kan man slække på motorens hjælp på hjemturen, så der skal ydes lidt ekstra.

Napper du elcyklen i stedet for bilen, så vil du opnå flere fordele:

  • Den generelle sundhed øges.
  • Konditionen forbedres.
  • Kredsløbet styrkes.

Du kan se frem til færre sygedag med et øget sundhedsniveau. Forskning peger på, at pendlere på cykel generelt lever sundere og både ryger og drikker mindre.

Hvor sparer du penge?

Vi vil gerne have komfort, men vores transportmiddel skal helst også være billig. Umiddelbart lyder det som en ligning der ikke kan gå op. Men en elcykel er faktisk et godt bud. Det er ikke svært at se, at elcykler er billigere end biler. De små personbiler koster i dag typisk mellem kr. 70.000 og kr. 80.000. Du kan finde elcykler helt ned til kr. 8.000 og op til kr. 20.000, så cyklen ligger altså på knap en tiendedel af bilens pris. Elcykler er heller ikke underlagt krav om afgift eller forsikring.

I drift så er elcyklen også bilen overlegen. Det er markant billigere at få lavet service på elcyklen, sammenlignet med bilen. Kigger du på brændstof, så koster en opladning for elcyklen ca. kr. 1,- Altså omkring ti gange mindre end en liter benzin. Du kan også spare ophidselsen over køer, vejarbejde og parkeringsforhold når du kører elcykel.

Er du overbevist?

FitOne.dk er skabt til dig der vil i god form.