Sådan skaber du motivation til din træning

Sådan skaber du motivation til din træning

Det kan nogle gange være svært at fjerne alle undskyldningerne vi kan have for ikke at træne. Den ene dag kan der være for koldt, den anden dag for varmt, eller der kan være for mørkt udenfor. Det kan også tænkes, at der er for langt over i fitnesscentret, og at man derfor bare ikke har tid til at træne. Få her et par tips til hvordan du får fjernet alle disse undskyldninger en gang for alle.

 

Find din yndlings motionsform

Nogle kan rigtig gode lide at løbe, mens andre slet ikke kan lide at løbe. Det er aldrig motiverende at skulle træne, hvis det man træner slet ikke er noget, der interesserer én. Overvej derfor om det virkelig er løb, du skal have gang i, eller om det måske i stedet er spinning, zumba, pardans, fodbold, styrketræning eller noget helt andet.

 

Invester i et motionsapparat til hjemmet

Hvis du tit synes, der er for langt hen i fitnesscentret og dermed sjældent kommer af sted, kan det være en idé at investere i et motionsapparat, du kan have stående i dit hjem. Det kan eksempelvis være et løbebånd, en motionscykel, en crosstrainer, et par håndvægte osv. Når du først har mulighed for at træne i hjemmet, kan du nemt tilpasse det til resten af dagens gøremål.

 

Find din yndlingsplayliste eller en spændende lydbog

Der er mange, der forbinder træning som noget, der skal overstås, og derfor gælder det om at finde en måde hvorpå, man kan hygge sig med din træning, så det bliver mere motiverende at skulle træne. For nogle hjælper det at lave en playliste med en masse gode sange, og for andre hjælper det at have en lydbog kørende eller et fjernsyn ved sin side, så man også føler, at man slapper af, selv imens man træner rigtig hårdt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*