Træning er en vigtig brik i et godt, fysisk helbred

Træning er en vigtig brik i et godt, fysisk helbred

Det er selvfølgelig vigtigt for dit fysiske helbred at træne. Træning kan både forebygge og helbrede en del sygdomme, og din livskvalitet forbedres uanset hvad. Både styrketræning og konditionstræning er vigtige for dit fysiske helbred på hver deres måde. Styrketræningen vedligeholder eller øger muskelmassen, som vi ellers mister noget af med alderen, forebygger overvægt, og derfor også livstilssygdomme som følger heraf, styrker stofskiftet og mindsker ledsmerter. Konditionstræning, på den anden side, styrker kort sagt kredsløbet (hjerte, blod og lunger) og regulerer blodsukkeret.

Sådan styrker træning dit mentale helbred

Træning er ikke kun godt for din fysiske form og dit kropslige helbred. Der er masser at hente i den for dit mentale helbred også. Og fysisk træning hjælper dig mentalt på mange måder:

·         Det bliver både nemmere at lære noget og huske noget, hvis du træner, fordi hjernen lettere kan skabe nye forbindelser mellem cellerne.

·         Det øger produktionen af stoffer som endorfiner, som mindsker fysisk smerte og får dig til at føre velvære, og det giver dig igen mere overskud og gør dig mere modstandsdygtig mentalt set.

Det er, især i disse Coronatider, vigtigt at træne, så du kommer igennem udfordringerne i den nye dagligdag, hvor social afstand og manglende fysisk kontakt er blevet hverdagskost for enhver, og du har mere brug for din mentale robusthed.

Er du robust?

Men hvad vil det sige at være mental robust? Det vil sige, at man kan klare psykiske udfordringer i et eller andet omfang, uden at blive ’væltet omkuld’ af dem, så at sige. Nærmere forklaret er det evnen til at håndtere stressende udfordringer (som dem vi oplever nu i et samfund der omstiller sig til at håndtere Corona-smitten), og til at passe på sig selv.

Tjek, om du kommer hele vejen rundt

Her kan du tjekke, om du er opmærksom på de faktorer, som spiller en rolle for den mentale robusthed og hvordan de gør det:

·         Træning – Se ovenfor

·         Kost – Ud over at danne en vigtig basis for din træning, påvirker kosten bl.a. blodsukkeret og dermed og dit mentale velvære. Sørg for at spise mindst 600g grønt om dagen, få kulhydrater, meget protein, og kun sunde fedtstoffer som omega 3 og 6 (findes for eksempel i mandler, hasselnødder, avokado og fed fisk).

·         Søvn og hvile – Det er vigtigt for at hjernen fungerer godt, at få sovet nok hver nat (6 – 8 timer), at sove på regelmæssige tidspunkter og at holde pauser i løbet af dagen.

·         CBD Olie – Mange benytter sig af de nye og meget populære cannabisprodukter til at dæmpe stress, nedtrykhed og angst. De godkendes i flere og flere lande og er ikke euforiserende.

·         Vejrtrækning – Hvornår trækker du vejret overfladisk, og hvornår trækker du det ned i maven og stille og roligt? Det kan du lære at blive bevist om, og du kan træne at trække vejret roligt i pressede situationer og blive mere rolig. Man kan finde mange øvelser hertil på internettet.

·         Nydelse – Følelsen af nydelse kommer af hormonet oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet, for det udløses, når man er forelsket. Men det kan også udløses af andre ting som en god massage, eller når nogen gør noget venligt overfor én, eller når man selv er venlig overfor andre mennesker.

·         Socialt samvær – Vi er sociale væsener og har som udgangspunkt behov for kontakten med andre mennesker. Negative følelser bliver langt mindre, når vi er sammen med andre.

Tilbud på kosttilskud fra Bodylab.dk
Deal