Lav en god handel på din Giant Cykel
Sommeren er over Danmark, hvilket betyder at man finder mange danskere ude på landevejen med deres cykel. Over det seneste årti er det blevet meget populært, at være medlem i en cykelklub. Kombinationen af motion og social aktivitet, er noget de fleste sætter pris på.
Ikke nok med at sæsonen er brandvarm ude på landevejen, så er den også meget travl hos de danske cykelhandlere – online, såvel som i den fysiske butik. Der langes både udstyr og cykler over disken i massevis. Vi er et cykelland og har efterhånden været det i rigtig mange år – kun overgået af Holland. Næsten 80% af den danske befolkning cykler (Kilde: cyklistforbundet 2013), hvilket også betyder at der en meget høj efterspørgsel på nye og bedre cykler år efter år. Dette kan man også mærke hos en af Danmarks førende cykelforhandlere: Cykelexperten, som igen i år har haft ekstremt travlt i juni og bemærkelsesværdigt også i juli måned.
Giant er meget populær
Især det eftertragtede brand Giant er en efterspurgt vare. Det er de populære racercykler, som cykelgiganten formår at producere i højeste kvalitet år efter år. Giant startede helt tilbage i 1972 og har efterhånden mere end 40 års erfaring i branchen. I dag er de verdens største producent af cykler og er ekstremt konkurrencedygtige. Af deres fulde kapacitet bruger Giant 30% til at producere cykler for andre brands på markedet. Efter relanceringen af brandet på det danske marked i 2007, er efterspørgslen på cyklerne kun gået en vej – og det er op af. Dette hænger sammen med, at der efter relanceringen blev nemmere, at sælge Giant på det danske marked til mere konkurrencedygtige priser. Giant producerer alt lige fra racercykler, mountainbike, elcykler, børnecykler og meget mere.
Det gode ved Giant er at den er målrettet til både nybegynderen, men også den professionelle. Man kan finde noget til enhver smag – barn, mand, dame – så er der en model i alle størrelser og niveauer.
Husk altid din hjelm på cyklen
Når man er ude på cyklen, er det naturligvis meget vigtigt at man husker sin cykelhjelm. Typisk er det de voksne, som er værst her – de glemmer den ofte, men er som udgangspunkt gode til at sørge for at børnene bærer hjelm når de cykler. Cykelhjelm er meget afgørende og er med til at redde menneskeliv. Det er mildt sagt dumt ikke at bære hjelm, når man hopper på cyklen.
Erfaring på cyklen er alene ikke nok, da man ganske enkelt er ekstremt udsat, hvis man kommer stærkt, eller en bilist overser dig. Dette er ikke unormalt, hvilket gør at det er vigtigt at man som rytter i hvert fald kommer skrækkelige uheld på forkant, ved at bære en solid og godkendt cykelhjelm.
Forhør dig hos din cykelhandler, hvilken hjelm du skal vælge. Måske du kan få den med i handlen, hvis du samtidig nupper en ny Giant model.
God fornøjelse med cyklen. God sommer.

Skriv et svar