Er du lige gået i gang med styrketræning? Læs videre her
Den første periode når du begynder med styrketræning er altafgørende for, hvordan det går på længere sigt. Det er der, man danner sig vaner – hvad end det er gode eller dårlige af slagsen. Man ser tit folk, der har styrketrænet i mange år, som ikke rigtigt har nogle nævneværdige resultater at vise frem.
Det skal du jo gerne undgå. Derfor giver vi dig i det der følger gode råd og tips til, hvordan du bedst kan tage muskelmasse på.
Indholdsfortegnelse
Opbyg de gode vaner
Man hører altid eliten indenfor en given disciplin snakker om de gode vaner. Hvad end det er indenfor sportens eller den akademiske verden, er det noget, der går igen – og det med god grund.
Det er altså noget, du lynhurtigt skal tage til dig. Det godt være, at du i starten kan få det til at køre uden at være systematiseret, men så snart den første glæde og motivation daler, er det de gode vaner, du falder tilbage på.
Som sagt handler det om at bygge et system op. Et holdbart system som du holder dig til uanset hvad. Det gælder både i forhold til selve træningen, maden og din søvn. Hvis du virkelig vil se hurtige resultater, kan du ikke komme udenom, at det kræver noget af din organisatoriske evner.
Noget du skal være opmærksom på er ikke at falde ind i nogle perioder, hvor du ikke får gjort dine ting. Disse er nemlig svære at komme ude af igen. Det gælder især weekender og ferier. Hvis du skal på ferie, skal det være ligeså naturligt at spise og drikke sundt som det er at få en vaccine, hvis du skal til et tropisk sted.
Drop egoet
Hvis målet er at opbygge muskulatur, er det allervigtigste at gemme egoet derhjemme. Man kan meget let henfalde sig til at tage mere, end man lige kan for at imponere de andre nede i fitnesscentret.
Dette er dog meget uhensigtsmæssigt. Du laver ikke øvelsen ordentligt, når der er for mange kilo, hvilket resulterer i dårlige resultater og slemme skader. I stedet bør du starte lavt – gerne lavere end hvad du ellers kan – og stille og roligt arbejde dig opad med fokus på god teknik.
Når du træner, skal du virkelig mærke den muskel, du gerne vil stimulere. Et rigtig godt eksempel, hvor rigtig mange fejler, er i forbindelse med brysttræning. Langt størstedelen tager for meget i deres brystøvelser, hvilket resulterer i, at de stimulerer skulderen i stedet for brystet.
Du bliver hvad du spiser
Der er noget om det i det hele taget, men det er ekstra vigtigt i forbindelse med træning. Der er mange, der går sindssygt meget op i deres træning, men som ikke tager højde for, hvad de putter i munden.
Faktisk er maden endnu vigtigere end selve træningen. Når du skal forøge din muskelmasse, er det vigtigt, at du spiser nok og får nok protein.
I løbet af en travl hverdag kan det være svært at få det nødvendige protein og holde den nødvendige energi under et træningspas. Det er derfor, det kan være så vigtigt med kosttilskud. Hertil er det særligt proteinpulver og preworkout, du skal have øje for. Hvor proteinpulver hjælper dig med at få den nødvendige daglige dosis protein, så holder preworkout dig frisk og klar under et træningspas.

Skriv et svar