FitOne - Fitness & Sundhed til mænd > Fitness > Lev sundt med et smil på læben

Lev sundt med et smil på læben

At leve sundt er oppe og vende i dagligdagens tale, som aldrig før. Men at leve sundt behøver ikke være hårdt og kedeligt. Motionen kan sagtens komme med et smil på læben og højt humør. Vi vil her prøve at give dig nogle eksempler på, hvordan du kan leve sundt, og samtidig have det sjovt.

Motioner med andre

At dyrke motion behøver ikke være kedeligt og ensomt. Mange har den opfattelse af at man absolut skal rende rundt i motionscentret selv og løfte tunge vægte, eller være alene på landevejen enten via løbeskoene eller cyklen. Der findes dog utrolig mange alternativer til disse påstande.

Holdsport der interesserer dig

Det allerbedste for motivationen og resultatet, vil være hvis du har en specifik sportsgren som du virkelig interesserer dig for, og som du så kan få glæde af ved at dyrke. En af de mest udbredte sportsgrene i Danmark er klart fodbold. Der er klubber i næsten ethvert lokalsamfund, som du kan tilmelde dig og spille noget fodbold i hyggeligt samvær med andre.

Udover fodbold er også håndbolden især populær i landet. Næsten ligeså mange klubber som i fodbold kan findes rundt omkring.

En tredje sportsgren som er ved at blive ret populær herhjemme, er basketball. Der er ikke helt så mange lokalklubber rundt omkring i det danske land, men der er dog en del. Hvis du ønsker at starte til basketball eller eventuelt være med til at starte et hold, så er der ikke mange ting du behøver.

Man vil selvfølgelig altid se godt ud når man spiller, så der skal selvfølgelig nogle flotte og behagelige sko til, men der skal også noget fedt baskettøj til. Enten til dig til træning, eller til hele holdet som kamptøj.

Motioner i selskab med andre

Det kan være ensomt og svært, at skulle tvinge sig selv afsted enten i træningscentret eller ud på landevejen, hvis det skal gøres selv. Derfor kan det være godt for motivationen og resultaterne, hvis du har nogen at gøre alt dette sammen med.

Hvis du virkelig gerne vil være aktiv via løbeture, så kan det være en fordel at undersøge om der er en lokal løbeklub, som du kan være en del af. Her er der mulighed for at både løbe rundt i selskab med andre og snakke en del sammen, men også at blot løbe sammen uden at snakke for meget. Alt afhængigt af hvad du har mest lyst til.

Når det kommer til det skræmmende motionscenter, så kan det være besværligt at finde motivationen for at tage af sted selv. Derfor kan du med fordel finde en ven eller veninde, som kan tage med ned i motionscenteret, og derved også holde hinanden op på at komme afsted.