5 stærke tips til et vægttab der varer ved
Rigtig mange danskere ønsker at tabe sig – og det er naturligvis noget, der kan gøres på mange forskellige måder. I denne artikel vil vi give dig 5 stærke tips til, hvordan du kan indlede et vægttab, som varer ved.
Indholdsfortegnelse
Se på din kost
Kosten spiller en afgørende rolle i forbindelse med vægttab. Eksempelvis er det vigtigt at få fibre nok, da de giver mæthed selvom de ingen kalorier indeholder. Fibre gør også fordøjelsen langsommere, hvilket bidrager til et mere stabilt blodsukker. Med et mere stabilt blodsukker kan du reducere trangen til søde sager eller andre hurtige kulhydrater. Det er også vigtigt at din kost er rig på proteiner.
Det skyldes dels at proteiner tager længere tid at forbrænde, og derfor mætter i maven i længere tid og dels fordi der forbruges mere energi ved forbrændingen af proteiner end ved forbrænding af kulhydrater. Hvis du længe har forsøgt at ændre din kost uden held eller måske er i tvivl om hvilken kost der er den rigtige for dig, kan du eksempelvis opsøge en diætist i Århus, som foruden kostvejledning også kan hjælpe dig med at få indblik i hvordan du kan ændre dine tankemønstre for at fremme dit varige vægttab.
Arbejd med dine tankemønstre
Et varigt vægttab kræver en varig motivation. Derfor er det vigtigt at du finder ud af hvad du motiveres af, og hvor du spænder ben for dig selv når du prøver at nå dine mål. Det kan eksempelvis være at du ønsker at tabe dig for at få en krop som matcher dine – eller samfundets – idealer. Et sådant motivationsgrundlag vil ofte svigte i det lange løb, fordi det er de færreste virkelige kroppe der overhovedet er i stand til at matche de idealer vi blandt andet har fra mediernes photoshoppede billeder. En langt sundere motivation kunne eksempelvis være, et ønske om et langt og sundt liv.
Lad din største ambition være de små succeser
Rigtig mange mennesker sætter alt for ambitiøse og urealistiske mål, når de beslutter sig for at gøre noget ved de overflødige kilo. Dette resulterer ofte i oplevelser af nederlag, når de ambitiøse mål ikke kan overholdes i længden. Derfor er det langt mere effektivt på den lange bane at du kontinuerligt sætter dig realistiske mål. Et eksempel er at starte blidt ud med to ugentlige gåture, frem for at lægge hårdt ud med træning i et fitnesscenter 5 gange om ugen.
Bevæg dig – på den rigtige måde
Du ved sikkert, at motion er vigtigt for forbrændingen af kalorier. Men har du tænkt over at det også har stor betydning hvordan du bevæger dig?
Først og fremmest er det vigtigt, at du bevæger dig på en måde som du synes er sjov, og som du rent fysisk kan magte. Lidt fysisk aktivitet vil altid være bedre end ingen, og hvis du kaster dig ud i noget som du ikke har hverken fysik eller motivation til i længden risikerer du simpelthen at lave en yoyo-effekt på dit vægttab. Det vil sige, at hvis du eksempelvis i tre måneder træner hårdt og med motivationen i top, men herefter brænder ud fysisk og mentalt, så risikerer du at tage alle de tabte kilo på igen og slår således dig selv tilbage til start. Så selvom nogle træningsformer er mere gavnlige for vægttab end andre, så er det væsentligste at du finder en aktivitet som du holder af og som du derfor kan gøre til en vane de næste mange år.
Når det så er sagt, så er det en fordel i det mindste at have en viden om hvilken træningsformer der faktisk er mest effektive i forhold vægttab – her spiller styrketræning en stor rolle. Styrketræning øger nemlig muskelmassen, og øger derfor hvileforbrændingen, fordi muskler bruger energi. En øget hvileforbrænding gør det lettere at tabe sig. Men nu tænker du måske, at det der med tunge vægte da slet ikke er noget for dig. Og hvis det er sådan du definitivt har det, så er det fint at nøjes med de mere kredsløbsfokuserede træningsformer som gang, løb, spinning, svømning, dans, osv. For husk: det vigtigste er at du bevarer motivationen og glæden ved din træning. Men hvis du på nogen måde kan finde glæden ved styrketræning, så vil det gavne. Det kan være at det eksempelvis vil kunne hjælpe dig at træne sammen med nogen eller sparre med en personlig træner.
Få styr på din søvn
Manglende eller for dårlig søvn kan gøre et vægttab sværere på flere måder. Søvnmangel påvirker nemlig de hormoner som regulerer appetitten, hvilket betyder at appetitten øges dagen efter en dårlig nattesøvn – og særligt vil trangen til søde sager og andre hurtige kulhydrater øges. Søvnmangel virker også undergravende på motivationen. Du vil derfor helt naturligt være mere tilbøjelig til at droppe dine målsætninger for kost og motion og i stedet mere tilbøjelig til eksempelvis at smide dig i sofaen. Gode søvnvaner er derfor også et vigtigt livsstilsparameter, som du med fordel kan prioritere når du ønsker et varigt vægttab.

Skriv et svar