Cykelhjelmen – et vigtigt tilbehør til den aktive familie
Cykling er en super smart og praktisk måde at komme hurtigt fra sted til sted og samtidig få den daglige motion. Som aktiv familie har I garanteret tit børnene med på cykeltur tur rundt i byen, og i den forbindelse er det vigtigt, at sikkerheden er i orden. Cykelhjelmen er en super effektiv måde at beskytte sit hoved og sin hjerne på i en aktiv hverdag, og der er ingen grund til, at den ikke helt automatisk sidder på hovedet, når man stiger på cyklen for at bevæge sig ud i trafikken.
Indholdsfortegnelse
Sikkerheden er i højsædet
Hvis der skulle ske et uheld på cyklen, er cykelhjelmen med til at reducere risikoen for hjerne- og hovedskader betydeligt. Cykelhjelmen mindsker faktisk risikoen for hovedskader med 50 procent og alvorlige hovedskader med hele 70 procent. Statistikker viser desuden, at der ved cykeluheld er cirka dobbelt så mange hovedskader blandt cyklisterne uden cykelhjelm end blandt dem, der havde cykelhjelm på. Det viser, at cykelhjelmen er et af de allervigtigste tilbehør på familiens cykeltur, så I altid kan bevæge jer sikkert rundt i trafikken. Du kan være sikker på, at cykelhjelmens sikkerhed er godkendt efter europæisk standard, hvis der sidder et CE-mærke på indersiden af den.
Vær omhyggelig med at finde den rigtige størrelse
Både når du skal købe cykelhjelm til dit barn eller dig selv, er det vigtigt, at størrelsen er den rigtige. Det kan være super nyttigt og smart at bruge et målebånd til at måle omkredsen af dit barns hoved, så du kan finde den helt rigtige størrelse. Hvis uheldet skulle ske, beskytter cykelhjelmen kun hovedet optimalt, hvis det er den helt perfekte størrelse. De fleste cykelhjelme kan spændes ind i nakken – derfor er det bedre at vælge en cykelhjelm, der er lidt for stor, end lidt for lille. Derudover er det muligt at sætte indlæg ind på indersiden af cykelhjelmen, så den passer perfekt til hovedet – hjelmen må hverken glide frem og tilbage eller fra side til side. Samtidig er det en god idé at være opmærksom på, hvor meget hjelmen vejer – det kan være tungt for små børn at bære en cykelhjelm, som har en for høj vægt. Jo lettere cykelhjelmen er, jo mere behagelig er den at have på for dit barn. Online kan du finde et stort udvalg af cykelhjelme til hele familien.

Skriv et svar